Karla kom til DM sidste år, omend det var det ringeste DM vi nogensinde har løbet, da vi ikke havde trænet overhovedet hele året og kun lige præcis nået at løbe de 3 stævner kvalifikationen krævede af os. Men hun var lykkelig og stadig haltfri efter DM, så alt var godt!
Da et glitz i systemet pludselig offentliggjorde et oldgammelt indlæg, må jeg jo nok hellere opdatere på alle de ting der skete i det! Karla kom til DM sidste år, omend det var det ringeste DM vi nogensinde har løbet, da vi ikke havde trænet overhovedet hele året og kun lige præcis nået at løbe de 3 stævner kvalifikationen krævede af os. Men hun var lykkelig og stadig haltfri efter DM, så alt var godt! Zuper gik endelig i løbetid og blev parret. Og natten mellem d. 27. og 28. oktober så lille Wilma dagens lys. De følgende 8 uger var lange! Men den 22. december fik vi lillesøster hjem, til stor glæde for Johna og til stor irritation for Karla. De er dog alle fine venner nu og Karla styrer sin lille flok med stor tålmodighed, tolerance og overbærenhed. Johna har desværre fået konstateret skulder-luxation og er pensioneret fra træning. Men nyder livet som hyggehund og legetante. Hun får stadig lov at hyggetræne i ny og næ, både agility og rally, i det omfang hun kan holde til.
0 Comments
Udover vinterstævnet i Odense i januar måned har vi ikke løbet et eneste stævne i år, da Karla desværre har været skadet / halt / ikke rengående siden slutningen af februar. Suk. Så vi er begge ved at blive vanvittige over ikke at måtte lave noget som helst. Vi har været ved utallige behandlere uden resultat desværre, hun har været i røntgen og fået taget ledvæskebiopsier, ja der er snart ingen grænser for galskaben, men klogere er vi desværre ikke blevet. Så vi træner ikke, men begynder ligeså langsomt at oppe motionen for at komme ned i vægt og få lidt muskler og kondition bygget på igen. Karlas skade betyder, at der ikke bliver noget WAO for os i år, desværre, og jeg har også fravæagt at melde os til Dania Cup. Hvis skaden forsætter, så bliver det næppe heller til DM kvalifikation for os. Så det er et noget stille år agilitymæssigt! Deprimerende! Udover genoptræning, lange traveture i snor i skoven og i vandkanten, vil jeg prøve at se, om jeg ikke kan få startet nogle rallyprøver her i løbet af forsommeren. Så må vi se hvordan det går for os. Johna blev 3 år her i starten af maj. Hun er stadig verdens sødeste og nemmeste lille hund og har stadig ikke den store drift i arbejdet. Hun arbejder dog fint og ser ude til at nyde at træne, så det er jo godt nok.. Hun er blevet en voksen hund efterhånden og egentlig pænt fornuftig, selvom det nok stadig ikke er studenterhuen der trykker. Manglende intelligens betyder dog ikke det store, det er mere det manglende drive der er problematisk. Det største problem i agilityen er, at hun ikke kan rettes på overhovedet. Så at løbe en fejlfri bane er ikke rigtigt realistisk på nuværende tidspunkt. Om det nogensinde bliver det må tiden vise. I rallyen er det stabilitet. Hun kan gå det flotteste rally, når det passer damen. Eller hun kan melde sig ud efter skilt 2 og ikke gide noget som helst. Pænt frustrerende for hendes fører ;) Men sådan er det nok bare at have en terrier. På baggrund af Johnas manglende drive har jeg måttet indse, at hun aldrig bliver min næste konkurrencehund, hun bliver en hyggetræningshund, som kommer til at løbe lidt DGI stævner af og til, men meget mere end det bliver det nok næppe til. Kobler man det med min og Karlas manglende aktivitet på agilitybanerne og at jeg ikke skal til nogen store stævner i år, overhovedet, ja, så blev der nødt til at skulle ske et eller andet!
Så jeg har bestilt en FT cocker spaniel efter disse to pragteksemplarer. Tæven er dog endnu ikke gået ikke i løb, så der går noget tid inden vi får en lillesøster i det lille hjem. Rigtigt mange ting skete i slutningen af sidste år, hvilket er en af grundene til, at der har været stille med opdateringer i de sidste par måneder. Jeg er blevet skilt og har købt et hus, som hundene og jeg flyttede ind i lige inden jul. Vi mangler stadig lidt småting hist og pist, men er faktisk ved at være kommet på plads og falde til. Vi er flyttet til en lille landsby og her er rigtigt mange dejlige gåtursmuligheder, som vi allerede har benyttet os af. Et af nytårsfortsætterne er mere regelmæssig motion til os alle. Derudover har pigerne fået en dejlig ny stor have, som de virkelig nyder, på trods af at det jo er vinter og derfor ikke ligefrem super havevejr. Haven er stor nok til, at jeg tænker at investere i et par spring og en slalom til foråret, så vi kan træne lidt herhjemme. Jeg var meget spændt på hvordan hundene ville tage flytningen. De har jo aldrig boet andre steder end i strandgade, men heldigvis har de jo været vant til at komme med på ferie, camping, stævner, overnatninger og pasninger overalt, så de har taget det i stiv pote og følte sig vist mere eller mindre hjemme allerede fra dag 1 i det nye hus. Så det er jo bare super dejligt! Nu venter der så et nyt år og et helt nyt liv for os alle 3, og det har jeg bestemt skal blive godt! Når alting er faldet lidt mere på plads og jeg selv er lidt mere ovenpå igen, så føjer vi nok en lillesøster mere til flokken. Men om det bliver i år eller næste år tør jeg ikke rigtigt spå om på nuværende tidspunkt.
Johnas træning skrider fremad. Hun løber hurtigere og hurtigere og viser mere og mere forståelse for opgaverne hun bliver stillet. Så det er jo super! Desværre er hun ikke specielt styrbar - hvis hun først har bestemt sig for en kurs er hun ikke meget for at opgive den og bliver let "pigesur" og gider så ikke rigtigt løbe mere. derudover låser hun desværre ikke rigtigt på andet end feltforhindringer, så hun løber stadig forbi rigtigt mange spring, hvis jeg ikke er 100% klar i spyttet og "på" hende hele tiden. Men hun kan faktisk godt, når vi lige får det til at spille. Jeg bestemte mig derfor for at starte hende til DGI Sydvest mesterskaberne i november måned. Mest for at se hvordan hun ville håndtere hele virakket omkring et stævne, hvor hun rent faktisk skulle lave noget, samt se om hun kunne holde motivationen en hel bane rundt.
Havde på forhånd bestemt , at jeg ikke måtte rette noget som helst, så vores to disks den dag kom ikke som nogen overraskelse! Tilgengæld tog hun virakket så fint: blev på start, stod på sine felter og var super glad og fuld af fart på banen. Desværre løb hun også udenom halvdelen af forhindringerne. Men alt i alt en ok debut, som trods alt giver mig håb om, at vi måske kunne starte et DGI stævne til sommer, med håb om at kunne gennemføre en begynderbane. Karla smed sit felt i agilityen, lille køter, men vandt springklassen. Derudover gik hun fænomenal rally og vandt øvet klasse med 99 point og blev nummer 2 i åben med 97 point. Så alt i alt også en tilfredsstillende dag for hende. Johna orkede ikke rally efter agilityen, så vi forlod banen efter ganske få skilte i begynderklassen. Lidt forsinket, men må da vidst hellere få fulgt op på den sidste post fra oktober måned. Vi har nemlig en del at prale med i den forbindelse. I DCH blev Karla klubmester i Rally øvet, nummer 3 i rally åben, bedste sammenlagte rallyhund i klubben, klubmester i agility øvet og bedst placerede hund til DM i klubben, så årets klubfest var jo et sandt pokalorgie for os. Dejligt! På Centeret gik den 3. del af hoppet desværre ikke lige så godt for os. Karla var hysterisk højløbsk og kunne ikke rigtigt koncentrere sig om andet end det desværre - meget ulig hende - så hun fik 10 fejl i agilityen og måtte nøjes med en 4. plads. Hun blev dog stadig bedste øvede agilityhund i mellemklassen på centeret sammenlagt.
I rallyen var hun storslem og forlod banen for at tilbyde sig selv til en hund på tilskuerpladserne, så IB til hende der. Johna var tilgengæld supersød, fik 88 point og en delt 3. plads. Som året går på held, så bliver det tid til klubmesterskaber i de klubber vi bevæger os i. Så i den sidste weekend har vi deltaget i ikke mindre end 4 små lokalopgør.
DCH Horsens afholdt både rally og agility klubmesterskaber i den samme weekend. Vi deltog i begge dele med variende success. Vinderne offentliggøres ikke før til klubfesten d. 16. november, så vi ved endnu ikke hvem der bliver klubmestre i de forskellige discipliner. I rally gik Johna en ok begynderbane, desværre glemte hendes mor et skilt, så vi ved at hendes resultat blev IB og dermed bliver hun ihvertfald ikke klubmester i rally-begynderklassen. Karla gik en ganske fin øvet bane i rally, dog med fratræk for skævsidninger og hoppeboldopførsel, hvor meget ved jeg dog ikke. Men hun er da med i opløbet om klubmestertitlen. Så hvem ved, det kan være vi er heldige ;-) Dagen efter galdt det del 2 af Centerhoppet, den interne klubkonkurrence på Sannes Hundecenter - der gælder både agility og rally. Der er dog 3 dele af denne konkurrence, så afgørelsens time for dette mesteskab falder først d. 30. november. I agilityen ligger Karla lunt i svinget, da hun vandt agility øvet mellem både i del 1 og 2. Johna deltager ikke i agilitydelen, men fra næste år tænker jeg at hun også skal være med. I rally øvet har Karla en 4. plads fra del 1 og hun gik så pæn en bane i del 2. Desværre mistede vi en hel øvelse, så vi måtte nøjes med 89 point og en 3. plads. Disse to placeringer er dog næppe nok til at vi kan gøre os gældende i kampen om mesterskabstitlen i rally øvet. Johna gik rally-begynder, men havde desværre en IB med fra del 1, så selvom hun gik rigtigt fint og kom igennem med 78 point er vi heller ikke med i opløbet om begyndertitlen her. Og sidst men ikke mindst løb vi klubmesterskab i agility hos DCH Horsens. Her løb Karla helt fantastisk og var fejlfri i begge løb, så jeg er ret sikker på, at den titel er hjemme, på trods af at vi må vente små 3 uger endnu på afgørelsen. Johna var også rigtigt sød i begynderklassen. Jeg diskede hende selv i agility ved at belønne hende på felterne, men i spring gennemførte hun - dog med 2 vægringer, men med god fart og en fin slalom. Så selvom hun ikke bliver klubmester i begynder, så var hun bare super dygtig! Årets DM løb af stablen den næstsidtse weekend i september i Søndersø på Fyn. Farmtosserne var som sædvanligt stærkt repræsenteret. I år havde Sanne 19 ekvipager kvalificeret - det må man sige er stærkt gået. Og synlige var vi sandelig. Alle iklædt lilla, med lilla hår, lilla pompomer og stortromme til ind og udmarch - jojo, der er stil over tosserne!
Forventningerne til Karla og jeg kunne ligge på et meget lille sted. Selvom vores sæson startede forrygende, så har vores år desværre været præget af mine mange personlige problemer og Karlas mange skader. Hvilket har resulteret i en hund der er let overvægtig og meget understimuleret, grundet manglende træning og overskud fra føreren. På trods af dette, så løb vi vores bedste DM nogensinde. Vi gennemførte vores første løb, dog desværre med 10 fejl, men var så fejlfri i andet og med 2. bedste tid! Så vi gik direkte i A-finalen. Så allerede inden søndag havde vi opnået de mål vi har hvert år: nemlig at forbedre præstationen fra året før! I A-finalen blev vi desværre disket, men Karla tog alle sine felter i finaleløbet, så det var jo nærmest som at vinde for mig! Vi endte sammenlagt med en 9. plads - den bedst placerede fra DCH Horsens - og det er såmænd ikke så skidt endda, alting taget i betragtning! Sommeren går på hæld, men vi kan heldigvis ikke mærke det alt for meget på temperaturene endnu. Det er stadig smukt vejr, med temperaturer omkring de 18-20 grader. Så vi skal ikke klage os. Vi har løbet stævner hver weekend i august, men holder nu fri indtil DM om 14 dage. Karla har været ramt af akut hjernemangel og bliver ved med at komme til skade i sine løb, fordi hun blæser ind i ting med 100 km i timen :-( Så det har vi måttet arbejde en del med. Vores deltagelse i Jysk Mesterskab blev derfor brugt til at forsøge at dæmpe det lille dyr, og det lykkedes faktisk også rigtigt fint. På trods af dæmpning blev vi nu alligevel nummer 2 i Spring Åben og løb os til en plads i A-finalen. Her fik jeg os dog disket, men det er jo ikke hundens skyld. Hunden havde hjernen med og tog alle sine felter yay og dobbelt yay! Udover at nyde sensommeren og forsøge at dæmpe dyret på agilitybanerne, så har vi været demonstrationshund til rally-videoer i denne weekend. Rally-reglementet er blevet udvidet med 14 nye øvelser fra næste år, og dem skal der laves videoer af. Vi meldte os frivilligt og havde den hyggeligste dag med at lave alverdens sjove øvelser. Vi skulle lave øvelserne handlet både på venstre og højre side, og det var noget af en udfordring må man sige! Karla og jeg har ikke rigtigt arbejdet med højrehandling, da det først kommer langt længere oppe i rallyklasserne, og der er læææænge til vi behøver at bekymre os om det. Men det måtte vi jo så kaste os ud i idag. Det gik såmænd også hæderligt nok. Men jeg var meget overrasket over hvor fuldstændigt anderledes billedet er for hunden på højre side. Alle øvelser er pludselig spritnye fordi de skal udføres på den anden side! Sjov og lærerig oplevelse for os begge. Her illustrerer vi øvelse 67 - STOP - gå hen og læg dig - Karla har aldrig prøvet at blive sendt frem til et felt før, men det gør hun nu fint. På højre side er hun dog noget mere tøvende! Og ja, jeg har lilla hår lige i øjeblikket... Det er virkelig blevet sommer i Danmark og vi sveder og halser og går nærmest kun udenfor om aftenen. Hundene nyder varmen, men er dvaske i dagtimerne. Forståeligt nok. Ferie har vi desværre ikke rigtigt haft, udover ugen på fyn til Fionia Cup, men heldigvis er det jo lyst længe, så man kan nyde de lange aftener sammen. Stævnesæsonen starter igen nu vi er nået til august, og vi har faktisk stævner hver weekend i hele august måned. September har vi så fri, indtil slutningen, hvor vi skal løbe DM på fyn. Selvom man skal huske at nyde sommervejret, når det endelig rammer vores lille land, så er jeg alligevel lige ved at ønske mig køligere vinde, især når jeg ved min hund skal arbejde hårdt i 30 graders varme - det er næsten for meget af det gode. Vi må håbe de har en bæk, sø eller strand i nærheden af stævnepladsen i weekenden.
Pigerne og jeg har nydt en uge i det fynske med en Fionia Cup i hedebølge. Vi camperede på pladsen og det er bare noget af det fedeste i hundenes verden! Karla og jeg er ramt af en 5-fejls forbandelse i øjeblikket og den gjorde sig også gældende i ugens løb. Et par fejlfrie løb kunne vi da heldigvis få hevet hjem og lidt podie-placeringer og bling blev det også til. Vi havde masser af fede momenter i vores løb, men desværre også lidt misforståelser og dumme fejl. Heldigvis ser statistikken lovende ud, når det kommer til de nyindlærte løbefelter på balancen. Ud af 8 agility-løb smed Karla balancefeltet i 2 løb. Så altså en procentdel på 25, det er vel ca dobbelt så godt som dengang vi lod som om, at vi havde ståfelter! Pigerne er bare super at have med på camping. De nyder livet i løbegården og teltet og hilser pænt på alle de møder. Gøer ikke og hygger sig generelt bare maks! Johna lavede ikke noget som helst hele ugen, men som den søde hund hun nu engang er, så slappede hun bare af, nød atmosfæren, det at være udenfor hele tiden i det dejlige solskin og så agility-tv. Det var første gang vi prøvede at være med til cuppen, men det gør vi nu gerne igen. Også selvom det var hård kost for min lille hund. Hun var godt nok træt efter en hel uge med camping og løb hver dag!
|
Karla & JohnaVores hverdag, træning og konkurrencer Archives
May 2015
Categories |