Det nye år er allerede i fuld gang, det er midten af februar og Danmark har (som sædvanlig fristes man til at sige) været ramt af sne og frost og kulde. Det har gjort bevægelsesfriheden lidt begrænset, da Karla døjer meget med smerter i poterne når vi går på sne og salt :-( Johna ser dog ikke ud til at være generet af det. Vi har dog været lidt ude for at nyde det når solen af og til har været fremme. Men det har været rigtigt koldt!
Johna startede til hvalpeagility i uge 1, og det er så evigt morsomt at træne med hende. Hun er en gavflab og stikker af når hun ikke gider mere, men når hun arbejder, så arbejder hun godt og lærer hurtigt. Så jeg håber på, at med tid kommer fokus!
Vi har desværre misset et par træningsgange grundet sne, møder o.lign. og jeg er lidt for dårlig til at få selvtrænet, som altid. Men helt generelt, så er jeg fortrøstningsfuld og tænker, at jeg nok skal få en fin lille agilityhund ud af hende en dag. Tror dog ikke helt på, at hun er klar til at starte til DGI julestævnet i Odense i december, som var min oprindelige plan... Men hun viser gode takter, så måske næste sommer...

Stævnesæsonen er ligeså stille gået igang igen, til både min og Karlas store glæde! Karla er helt overkulret og en kende svær at styre, så det er så som så med de fejlfrie løb indtil videre, men det kommer forhåbentlig snart! Videoen herunder viser AG-åben løbet fra søndagens stævne hos DCH Vejle. Karla løber så hurtigt, at sandet sprøjter til siderne når hun vender! Desværre ryger der et balancefelt, så vi er ikke fejlfri på trods af et rigtigt godt løb. Vi har dog taget årets første DM-udtag i spring, så mangler vi bare 5 endnu... der er laaaaaang vej! Haha...