Skammeligt som bloggen bliver forsømt. Det må vi forsøge at råde bod på i de næste par dage. Der er meget at indhente, når man ikke har postet i over 4 måneder. Lad os starte fra sensommeren, hvor vi sidst havde et indlæg.
Karla var råsej i stævnesæsonen 2012 og havde allerede kvalificeret sig til DM inden vi tog til Belgien for at løbe WAO. Stævner og træning op til DM viste også en hund i topform, som havde styr på alt jeg satte hende til. På trods af dette, så var mit ambitionsniveau relativt lavt. For jeg ved, at mine nerver har meget svært ved at holde til presset når der står DM på indbydelsen. Så årets mål var, at huske hundens navn (det glippede jo ligesom sidste år) og at huske at have det sjovt mens vi løb!

Det lykkedes os til fulde og vi havde et fantastisk DM. Vi kom igennem begge indledende løb med 5 førerskabte fejl i hver, og var bedst seedet i B-finalen, så tæt på A-finalen og alligevel så langt fra ;-) Det skulle dog vise sig at være en uoverstigelig udfordring for mig. Når man er bedst seedet, så løber man nemlig sidst. Det betød, at da det blev min tur, var jeg klar over, at et gennemført løb med 5 fejl ville sende mig i A-finalen - da jeg vidste Karla var hurtigere end de hunde der lå 1, 2 og 3. Men ak! Der glippede nerverne, og jeg fik os disket.
Men alt i alt var det endnu engang en fantastisk oplevelse og en 200% forbedring af vores resultat fra sidste års DM (3 disk), så vi satser da bare på at gøre det endnu bedre i 2012!
Men alt i alt var det endnu engang en fantastisk oplevelse og en 200% forbedring af vores resultat fra sidste års DM (3 disk), så vi satser da bare på at gøre det endnu bedre i 2012!
Derudover endte vi med - via frivillig tvang - at blive tv-stjerner, Karla og jeg. TVSYD kom forbi og filmede vores første indledense løb og lavede et lille interview. Jeg lavede, som nævnt tidligere, en fejl i løbet og gav hende 5 fejl, ærgerligt nok. Og der blev grinet en del af, at jeg når at råbe undskyld til min hund midt i forløbet!
Videoen fra DM kan ses her på TVSYDs hjemmeside.
Videoen fra DM kan ses her på TVSYDs hjemmeside.