Vi har været ved utallige behandlere uden resultat desværre, hun har været i røntgen og fået taget ledvæskebiopsier, ja der er snart ingen grænser for galskaben, men klogere er vi desværre ikke blevet. Så vi træner ikke, men begynder ligeså langsomt at oppe motionen for at komme ned i vægt og få lidt muskler og kondition bygget på igen.
Karlas skade betyder, at der ikke bliver noget WAO for os i år, desværre, og jeg har også fravæagt at melde os til Dania Cup. Hvis skaden forsætter, så bliver det næppe heller til DM kvalifikation for os. Så det er et noget stille år agilitymæssigt! Deprimerende!
Udover genoptræning, lange traveture i snor i skoven og i vandkanten, vil jeg prøve at se, om jeg ikke kan få startet nogle rallyprøver her i løbet af forsommeren. Så må vi se hvordan det går for os.
Det største problem i agilityen er, at hun ikke kan rettes på overhovedet. Så at løbe en fejlfri bane er ikke rigtigt realistisk på nuværende tidspunkt. Om det nogensinde bliver det må tiden vise.
I rallyen er det stabilitet. Hun kan gå det flotteste rally, når det passer damen. Eller hun kan melde sig ud efter skilt 2 og ikke gide noget som helst. Pænt frustrerende for hendes fører ;) Men sådan er det nok bare at have en terrier.
Så jeg har bestilt en FT cocker spaniel efter disse to pragteksemplarer. Tæven er dog endnu ikke gået ikke i løb, så der går noget tid inden vi får en lillesøster i det lille hjem.